Elsy

Er det sikkert at bruge en AI-assistent?

Af Elsy-teametUdgivet

Ja, det er sikkert at bruge en AI-assistent, hvis du vælger en app, hvor du kan se, hvem der står bag, og lader være med at dele oplysninger som CPR-nummer og bankoplysninger. EU's regler giver dig en række rettigheder over dine data, og seriøse apps skal følge dem. Det er en god idé at kende de få ting, du skal være opmærksom på.

Mange ældre er tilbageholdende med kunstig intelligens, og det er der ikke noget mærkeligt i. Kun 15 procent af de 65-74-årige har prøvet et AI-værktøj, mens det gælder næsten halvdelen af de 16-74-årige. Samtidig er internettet blevet hverdag for de fleste ældre: Selv blandt de 85-89-årige har 74 procent været på nettet inden for det seneste år. Forsigtigheden handler sjældent om, at teknologien er for svær. Den handler om tryghed.

Her er det, der er værd at vide.

Dine oplysninger er beskyttet af loven

Enhver app, der udbydes i Danmark, skal følge EU's databeskyttelsesregler, GDPR. Det gælder også AI-assistenter. Reglerne giver dig konkrete rettigheder: Du kan få at vide, hvilke oplysninger en virksomhed har om dig, du kan få dem rettet, og du kan kræve dem slettet. Datatilsynet fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt, og har gjort kunstig intelligens til et særligt fokusområde.

Det betyder ikke, at alle apps er lige gode til at passe på dine data. Men det betyder, at du har loven i ryggen, og at seriøse virksomheder skal kunne svare på, hvad de gemmer, og hvorfor.

En AI kan tage fejl

En AI-assistent svarer hurtigt og lyder sikker i sin sag. Men den kan tage fejl. Digitaliseringsstyrelsen formulerer det klart i sin guide til borgere: AI-værktøjer er udviklet til at give et svar, også når de ikke har et. Svaret kan være forkert, forældet eller direkte opdigtet.

Derfor gælder en enkel regel: Brug gerne AI til at blive klogere, få ting forklaret og komme i gang. Men tjek vigtige oplysninger, før du handler på dem. Gælder det helbred, penge eller jura, så brug svaret som forberedelse til samtalen med lægen, banken eller kommunen, ikke som erstatning for den.

Del aldrig disse oplysninger

Digitaliseringsstyrelsen har samme råd til alle aldersgrupper: Indtast aldrig CPR-nummer, MitID-oplysninger, bankoplysninger eller adgangskoder i en AI. Ikke fordi AI-assistenten nødvendigvis vil misbruge dem, men fordi den slags oplysninger aldrig bør indgå i en samtale. En seriøs AI-assistent spørger heller aldrig efter dem.

Det er i øvrigt den samme regel, som gælder i telefonen: Ingen ægte bank, myndighed eller virksomhed beder dig om dine koder.

Forveksl ikke AI med svindel

Digital svindel er et reelt problem. 274.000 danskere blev ramt i 2024, hvilket var en stigning på 45 procent på ét år, og ved såkaldt kontaktsvindel, hvor svindlere ringer og udgiver sig for at være fra banken eller politiet, var det gennemsnitlige tab 13.500 kroner.

Men der er en vigtig forskel. Svindel kommer til dig som et uventet opkald, en besked eller et link. En AI-assistent er derimod en app, du selv har valgt at bruge og selv starter. Risikoen opstår først, hvis nogen beder dig om noget. At bruge en gennemskuelig app fra en virksomhed, du kender, er ikke det samme som at svare, når fremmede henvender sig.

Der er ikke noget, der er tabu, når det er Elsy, der sidder der. Hun er kun her for én ting: fagligt at hjælpe dig med de problemer og spørgsmål, du har. Og hvis du kommer til at stille et forkert spørgsmål, så går hun ikke hjem og beretter det til nogen.

Helge, 72 år, bruger Elsy

Sådan kommer du trygt i gang

Dette er generel information og ikke lægelig rådgivning. Alle er forskellige, så tal med din læge om, hvad der gælder for dig.

Kilder

Relaterede spørgsmål

Om forfatteren

Elsy-teamet skriver om teknologi og hverdagsliv for ældre.

Elsy laver en AI-assistent til ældre, som gerne selv vil klare hverdagen. Vi skriver med udgangspunkt i vores daglige arbejde med ældre brugere og deres familier, og vi angiver kilder til alle faktuelle påstande.

Mere om Elsy