Hjælper det at lære noget nyt, når du er ældre?
Ja. Hjernen bevarer evnen til at forandre sig og danne nye forbindelser hele livet, og forskningen viser, at ældre stadig kan lære nye færdigheder, danne nye minder og udvide ordforrådet. At lære nyt opbygger samtidig det, forskerne kalder kognitiv reserve, en slags modstandskraft i hjernen.
"Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster," siger man. Om det passer på hunde, skal være usagt. For mennesker er det forkert.
Hjernen kan forandre sig hele livet
Det amerikanske National Institute on Aging opsummerer forskningen sådan: Der er voksende dokumentation for, at hjernen bevarer evnen til at forandre sig og tilpasse sig, så man kan håndtere nye udfordringer og opgaver, også når man bliver ældre. Konkret viser forskningen, at ældre stadig kan lære nye færdigheder, danne nye minder, udvide ordforrådet og styrke deres sproglige færdigheder.
Ja, hjernen forandrer sig med alderen. Nogle områder skrumper lidt, og signalerne mellem hjernecellerne går ikke altid lige så hurtigt. Det er derfor, navne nogle gange lader vente på sig. Men forskerne beskriver også såkaldte "superagers", mennesker i 80'erne og 90'erne med en hukommelse på niveau med mennesker, der er årtier yngre. Hvor godt hjernen klarer sig med alderen, er altså ikke kun bestemt på forhånd.
Kognitiv reserve: hjernens opsparing
Forskerne Barulli og Stern har sat navn på et vigtigt begreb: kognitiv reserve. Groft sagt er det hjernens evne til at finde andre veje, når noget bliver svækket. To mennesker kan have de samme aldersforandringer i hjernen, men den, der livet igennem har brugt hovedet aktivt, mærker mindre til dem, fordi hjernen har flere måder at løse opgaver på.
Det opmuntrende er, at reserven ikke er færdigbygget efter skoleårene. Uddannelse tidligt i livet hjælper, men et aktivt liv senere tæller også. Hver gang du lærer noget nyt, bygger du videre.
Hvad det vil sige at lære noget nyt
Det behøver ikke være et aftenskolekursus, selv om det er en glimrende idé. Det kan være:
- En ny opskrift, der kræver, at du følger en fremgangsmåde, du ikke kender.
- At lære at bruge ny teknologi, for eksempel en AI-assistent eller videoopkald med børnebørnene.
- Et nyt sprog, også selv om det bare er ti gloser om ugen.
- En gåtur gennem et kvarter, du ikke kender.
- At sætte dig ind i et emne, du altid har været nysgerrig på, og stille alle de spørgsmål, du har lyst til.
Fælles for det hele: Det skal være lidt svært. Det er den lille udfordring, der får hjernen til at danne nye forbindelser. Det hjælper også at lære sammen med andre, fordi samvær og læring kan styrke hinanden.
Dette er generel information og ikke lægelig rådgivning. Alle er forskellige, så tal med din læge om, hvad der gælder for dig.