Er min glemsomhed normal?

Som regel ja. At glemme navne, lede efter brillerne og misse en enkelt aftale er en normal del af det at blive ældre. Videnscenter for Demens trækker grænsen et andet sted, blandt andet ved at spørge om det samme igen og igen eller glemme ting, man lige har fået at vide. Er du i tvivl, så tal med din læge i stedet for at gå og bekymre dig.

Lad os begynde med det, de færreste siger højt: Alle over en vis alder kender øjeblikket, hvor et navn ikke lige vil dukke op, og alle har på et tidspunkt spekuleret på, om det mon er begyndelsen på noget. Det er et af de mest almindelige spørgsmål, men også et af dem, færrest taler højt om.

Det normale

Hjernen forandrer sig med alderen, ligesom resten af kroppen. Signalerne bliver lidt langsommere, og det tager længere tid at hente ting frem fra hukommelsen. Det amerikanske National Institute on Aging beskriver det som en normal del af aldringen, og det viser sig typisk sådan her:

• Navne og ord kan være længere om at dukke op, men de kommer.
• Du leder efter briller eller nøgler, men finder dem igen, når du tænker dig om.
• Du glemmer en aftale, men kommer i tanke om den senere eller bliver mindet om den af kalenderen.
• Du har brug for huskesedler og påmindelser. Nationalt Videnscenter for Demens nævner udtrykkeligt, at det er normalt.

Læg mærke til mønsteret: Informationen er der stadig, men det tager længere tid at hente den frem.

Det, der er værd at tage alvorligt

Videnscenter for Demens peger på en anden slags glemsomhed, hvor ny information ikke sætter sig fast:

• At stille det samme spørgsmål igen og igen uden at huske svaret.
• At glemme noget, du lige har fået at vide.
• At fare vild på steder, du kender godt.
• At få svært ved opgaver, du har klaret hele livet, som at lave mad eller betale regninger.
• At det ikke bare er ordene, der driller, men at samtaler også bliver sværere at følge.

Enkeltstående episoder behøver ikke betyde noget. Alle har dårlige dage, især når de er trætte, stressede eller syge. Det er mønsteret og udviklingen over måneder, der tæller.

Hvis bekymringen bliver ved

To ting er værd at vide. For det første: Hukommelsesbesvær kan ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk have mange årsager. Nogle af dem, for eksempel depression eller bivirkninger ved medicin, kan behandles, så hukommelsen bliver bedre igen. For det andet: Din læge kan undersøge det nærmere, og det er en fordel at få en tidlig afklaring, uanset hvad svaret er. Mange, der går til lægen, fordi de er bekymrede for hukommelsen, går hjem med en beroligende besked.

Det værste er at gå alene med bekymringen eller forsøge at skubbe den væk. Det bedste er at tage bekymringen med til lægen, hvor den kan blive undersøgt og ofte afkræftet.

Dette er generel information og ikke lægelig rådgivning. Alle er forskellige, så tal med din læge om, hvad der gælder for dig.